Karakteristika

Spælsau er et korthalefår. De kan optræde i flere farver og nuancer. Nogle er flerfarvet og andre er broget. Spælsau er som regel uden horn, dog findes der både får og væddere med horn.

Racen er godmodig og livlig.

Fårene har let ved at læmme, og har et godt moderinstinkt.

Uld

Ulden består af en tæt underuld og lange bølgede dækhår. Ulden kan kartes og spindes.

Skindene fra slagtelam har en uldlængde på ca. 30 cm. og er meget smukke som garvede skind.

Brug

Til en lille fåreflok er Spælsau velegnet. De er nemme at passe og er derfor rare som hobby/hygge dyr. 

Fårene kommer i brunst en gang om året, som ligger i november/december. Vædderene kan derfor gå med flokken hele året.

Kød

Kødet fra Spælsau er meget magert og har en mild smag. Lammene er slagtefærdige i september/oktober måned. Slagtevægten ligger omkring 17 kg.